top of page
6B8C94E0-667F-44A3-9B70-2E9445DFBE19.jpe
Om: Billede

“At undre sig, det hører i høj grad med til at være filosof. Det er netop det, der er begyndelsen til filosofi, og den, der sagde, at Thaumas havde Iris til datter, han har sikkert fået rigtigt fat på det familieforhold.”

Sokrates — i Platons dialog Theaitetos, omkr. 369 f.Kr.

Om: Quote
33E64BAA-FEC5-443C-B579-15FC149A17F6.jpe
Om: Billede

Thaumas

Thaumas er en gådefuld gudeskikkelse i den oldgræske mytologi.

Ifølge Hesiods værk Theogonien er han søn af havguden Pontos og jordgudinden Gaia. Navnet er afledt af ordet thauma, der betyder “(et) under”, og han associeres især med havets mange mirakler. Sammen med Okeanos-datteren Elektra er Thaumas bl.a. fader til et velkendt, underfuldt fænomen i form af den personificerede regnbue, Iris. Og så er parret i øvrigt også ophav til de frygtelige blandingsvæsener, harpyerne, der er halvt kvinder og halvt fugle.

I Platons dialog Theaitetos peger Sokrates, sådan lidt finurligt, på den sproglige forbindelse mellem guddommens navn og den tilstand, der på græsk hedder thaumazein, dvs. "at undre sig". I det lys kan vi sige, at mythos (mytologien) og logos (filosofien) — på forunderlig vis! — krydser hverandre i Thaumas. Dermed er han en oplagt, sindbilledlig illustration af det, der er denne platforms anliggende:

det filosofiske liv i mytologisk perspektiv.

Om: Tekst

"Philosophy begins in wonder. And, at the end, when philosophic thought has done its best, the wonder remains."

Alfred North Whitehead: Modes of Thought, 1938.

Om: Quote
D89E5F14-AE53-4D14-94DF-F7EDF08A4E13.jpe
Om: Billede

Eksistens & Undren

Når vi til daglig beskriver noget som “underligt”, så mener vi gerne, at der er et eller andet, der ikke stemmer. Der er ikke overensstemmelse mellem det, vi troede var tilfældet, og så det, der rent faktisk viser sig at være tilfældet.


Et eksempel:

Du mener bestemt, at du for fem minutter siden lukkede døren til dit soveværelse. Nu konstaterer du så, at den står vidt åben. Det er underligt. Du undrer dig. Men så bliver du opmærksom på den let gabende altandør i stuen. Du kommer i tanker om noget og tjekker efter: Og ganske rigtigt — vinduet i soveværelset stod også på klem. Sagen er opklaret og dermed afsluttet. Du lukkede rent faktisk døren, men den er i al ubemærkethed gledet op igen pga. gennemtræk. Der er fundet en plausibel forklaring, tilstanden er overstået, og du kan komme videre.

Ved den form for forundring, der er i fokus her på thaumas.dk, skal vi imidlertid forstå noget andet eller i al fald noget mere. Vi kan kalde det “eksistentiel undren”, og det er en tilstand, der netop ikke skal overstås, men som vi med fordel kan øve os i at dvæle ved (hvilket, i mine begreber, er noget ganske andet end at gå i dvale!). For det, den retter sig mod, er noget i egentligste forstand under-ligt, noget, der er “ligt et under”.

Men hvad er så det under, som vi forholder os til i forbindelse med sådanne “thaumatiske” oplevelser? Ja, det er potentielt set alt, hvad der i sin fremtræden for os formår at hensætte os i (eller: alt, hvorved vi formår at lade os hensætte os i) en tilstand af thaumazein. Stort såvel som småt, udvortes såvel som indvortes. Det er denne “træden frem”, som begrebet eksistens henviser til — det latinske existentia kommer således af kombinationen ex + sistere, dvs. “at stå frem”.

Eksistensen er et under. Og vi er en del af det.

Om: Tekst
C9DBBD49-485B-465A-9F8B-9EBA2C07C68D.jpe
Om: Billede

"Philosophy, just like life, is a never-ending journey in a terrain that is never fully charted and that must be discovered personally and creatively."

Ran Lahav: Stepping out of Plato's Cave, 2016.

Om: Quote
2D767772-3A7D-49ED-8274-1E906D595B7F.jpe
Om: Billede

"Hr. Mikkel! visdom fordobler gåderne."

Zacharias til hovedpersonen — i Johannes V. Jensen: Kongens Fald, 1901.

Om: Quote

Det filosofiske liv

Philosophia betyder “kærlighed til visdom”.

Det filosofiske liv er dermed et liv levet i kærlighed til og søgen efter visdom.

Hvad visdom så egentlig er, ja, det er straks et vanskeligere spørgsmål at besvare. Men det er noget andet og mere end viden, i al fald sådan som vi til daglig typisk forstår sidstnævnte. Ikke at det at vide noget (eller meget) behøver at være skidt. Langt fra. Men det er heller ikke nødvendigvis godt. I sig selv. For ligesom viden kan facilitere visdom, så kan den undertiden også stille sig i vejen for samme. Min egen livserfaring fortæller mig således, at det er muligt at være f.eks.: viis uden at være synderligt vidende; eller omvendt: overordentligt vidende uden af den grund at være specielt viis, endsige viis overhovedet; og endelig: vidende og viis på én og samme tid. 

Med visdom taler vi nemlig ikke om viden, vi har, forstået som noget ydre og afkoblet i forhold til hvem og hvad, vi er. Vi har derimod at gøre med indsigter og forståelser, som vi både forankrer og integrerer os i, og som forankrer og integrerer sig i os. Visdom er en størrelse, som i en eller anden form og i en eller anden udstrækning transformerer os.


En transformationsproces indebærer, at ét forgår, hvorved noget andet opstår. Det betyder, at visdom sjældent er en gratis omgang. Den koster noget. Det kræver selvfølgelig også noget at tilegne sig viden, forstået som lærdom, først og fremmest tid og vedholdenhed. Og så naturligvis afsavn i forhold til alt, hvad man må tilsidesætte undervejs. Men erhvervelsen af visdom kræver nogle mere personlige indsatser — at vi giver noget af os selv.

Det filosofiske liv er et offervilligt liv.

Om: Tekst

"Men visdommen, hvor finder man den? / Hvor bor indsigten? / Mennesker kender ikke vejen til den, / den findes ikke i de levendes land."

Jobs Bog, 28:12-13.

Om: Quote
2A5CB73B-B348-40A5-B18F-C566AD58F658.jpe
Om: Billede

"Mythos er den henvendelse, der forud og fra grunden angår alt menneskevæsen og lader os tænke på det fremskinnende og væsensværende."

Martin Heidegger: Hvad vil tænkning sige?, 1952.

Om: Quote

Mytologisk perspektiv

Udover at være filosofisk så er det filosofiske liv netop et — liv. 

Her kommer mytologien på banen. For myter er levende fortællinger, organisk sammenhængende helheder, der udtrykker sig dynamisk gennem ur-symbolske sindbilleder. Myter er endvidere underfulde fortællinger, for de er "fulde af undere". Som sådan er de vidundere, noget, vi kan “undres ved”. Eller sagt på en anden måde: De er thaumaturgiske, “under-frembringende”, hvilket bringer os tilbage til visdommen, transformationen og offervilligheden. For under rimer på vunder, og de to ord har muligvis endog et fælles, etymologisk udspring.


Vund (entalsformen) er et gammelt alias for sår. Og et sår er en åbning i noget, der ellers er lukket. Det vil sige: Hvis vi bliver i den kropslige metafor, så har legemet ganske vist allerede sine porte til omverdenen, herunder øjne, ører, næse og mund. Ja, selv huden, der bl.a. skærmer vore indre organer, er ikke en hermetisk forseglet størrelse. Såret er imidlertid en ekstraordinær åbning, og sådan kan vi også se på vor forundringsparathed. Vil vi åbne os for underet, må vi nemlig opretholde en vis sårbarhed. Og selvom thaumazein kan være en frydefuld foreteelse, så kan den også være det modsatte, ja, nogle gange — skiftevis eller samtidig — sågar begge dele.

Således illustrerer mytologiske fortællinger, igen og igen, hvordan indsigt og udvikling katalyseres gennem f.eks.: forvirrende eller bestyrtende møder med ærefrygtindgydende guddomme og andre enigmatiske entiteter; ofre, herunder lemlæstelse, død og undergang; prøvelser, det være sig i form af kampe med rædselsvækkende og tilsyneladende uovervindelige uhyrer, rejser til uhyggelige og ugæstfrie egne hinsides det ordnede kosmos, osv.


Når vi anlægger og indlever os i et mytologisk perspektiv, bliver vi aktivt deltagende medskabere i det eksistentielle dramas forunderlige begivenheder. Det mytiske symbolsprog er på én gang levendegørende og meningsgivende.

Om: Tekst
E71CE108-72EF-474C-9C90-07DFEB37BC93.jpe
Om: Billede

"Alles, was ist, ist auch Symbol."

Oswald Spengler: Der Untergang des Abendlandes, 1918-1922.

Om: Quote

Den eksistentielle odyssé

I praksis er det filosofiske liv altid et filosofisk liv, det vil sige: dette filosofiske liv. Dermed er det også altid nogens (og ikke andres) filosofiske liv. Her: mit filosofiske liv. Og som den tyske filosof, Gerd B. Achenbach, stifter af den moderne bevægelse for filosofisk praksis, engang har formuleret det: “Når man kommer til mig, får man med mig at gøre.”

I mit liv hænger filosofien og mytologien uløseligt sammen. Hermed siger jeg ikke, at de er ét og det samme. Men ligesom jeg hverken kan lade mytologien eller filosofien være, så kan de — i min tænkning, erfarer jeg — heller ikke lade hinanden være. På den baggrund oplever jeg personligt det filosofiske liv som noget, der udfolder sig i et spændingsfelt mellem mythos og logos. Vi kunne f.eks. kalde det en eksistentiel odyssé eller en “odinisk” dannelsesrejse, jf. den altid visdomssøgende højgud fra den nordiske mytologi.

Apropos polspænding:

I 1947 noterede forfatteren Martin A. Hansen sig: “Høj Spænding mellem to Poler. Kan kun forløses i Kunst.” Hvis vi ser det at leve som en kunstform, da kan vi forstå det filosofiske liv som en livskunst. Dette afføder et grundlæggende spørgsmål, nemlig: Hvad er det så for et kunstværk, vi ønsker, at vort levede liv skal være? Selv ønsker jeg at kultivere den eksistentielle undren. For jeg vil gerne leve mere helt, mere fuldt, mere viist — for min, for andres, ja, måske ligefrem for livets egen skyld.

I den forbindelse tjener thaumas.dk mindst to formål:

Dels udgør platformen et rum, hvor jeg kan tænke højt — for således at blive i stand til bedre at høre, hvad jeg egentlig tænker. Dels har ethvert individuelt filosofisk liv altid et alment aspekt. Derfor er mit håb også, at du vil støde på noget, der resonerer med dig. Hermed min invitation til at slå følge på færden!

Om: Tekst

"The unity of a human life is the unity of a narrative quest."

Alasdair MacIntyre: After Virtue, 1981.

Om: Quote
284D0618-500F-44B0-80C8-96570A46EF53.jpe
Om: Billede

"Mythen lader det foregaa udvortes, der er indvortes."

Søren Kierkegaard: Begrebet Angest, 1844.

Om: Quote

Om mig

Mit navn er Mads Højmark. Jeg er opvokset i den vestfynske provins og bor i dag på Frederiksberg sammen med min familie. I 2002 indleverede jeg mit kandidatspeciale i filosofi ved SDU, og primo 2003 kunne jeg kalde mig cand.phil. 

Det meste af mit efterfølgende arbejdsliv har udspillet sig inden for områder såsom talent-, karriere-, leder- og organisationsudvikling. Tilbagevendende emner er f.eks. motivations- og kompetenceafklaring, branche- og funktionsskifte, stress og mistrivsel, konflikter og samarbejde, transition og forandring m.v. Jeg er efteruddannet inden for bl.a. coaching, proceskonsultation og erhvervstests samt individuelt EMCC-akkrediteret samtalepraktiker.

Yderligere detaljer om min baggrund finder du på LinkedIn.

Mit professionelle virke handler m.a.o. i vid udstrækning om at hjælpe andre mennesker i deres (arbejds-)liv, og interaktionerne bevæger sig ofte ud i et eksistentielt grænseland. Det sidste er, oplever jeg, blevet stadig mere udtalt over de senere år, hvilket givetvis skyldes kombinationen af en udvikling i hhv. andres behov og mit eget fokus.

Som et led i denne bevægelse meldte jeg mig i 2019 ind i Dansk Selskab for Filosofisk Praksis. Her var jeg fra 2020-2021 suppleant for foreningens bestyrelse, som jeg i 2021 blev valgt ind i. Samme år lancerede jeg også den platform, hvorpå du aktuelt befinder dig.

I 2022 indtrådte jeg i Det Regenerative Råd - Center for Regenerativ Filosofi. Og her indledte THAUMAS Eksistens & Undren tillige et projektsamarbejde med virksomheden Ztrong. Vi har så vidt udbudt to serier af (hver fire) myto-filosofiske online-events (se mere under fanebladet Praksis). 

Endelig er jeg pr. 2023 blevet en del af Philosophical Health International.

Om: Tekst
IMG_0235.JPG
Om: Billede

"Hvordan kan et menneske kende et andet, hvis det ikke engang kender sig selv?"

Merlin — i den højmiddelalderlige fortælling af samme navn, som traditionelt tilskrives Robert de Boron.

Om: Quote

Afsæt & Etik

I min praksis er jeg udpræget eklektiker.

Det betyder, at jeg ikke bekender mig til én, særskilt retning eller “skole”, men inddrager elementer fra forskellige, filosofiske og filosofisk orienterede praksistilgange og samtalediscipliner, herunder:


filosofisk vejledning, der har rødder helt tilbage til den sokratiske maieutik, og som tog sin moderne begyndelse med dr. Gerd. B Achenbach i starten af 1980erne; undrings- og eksistentiel praksisfænomenologi, sådan som bl.a. Finn Thorbjørn Hansen, professor ved AAU, arbejder med disse emner; den aristotelisk inspirerede protreptik, genopdaget og genoptaget af professor emeritus fra CBS, Ole Fogh Kirkeby; tredje generations coaching, konceptualiseret af professor Reinhard Stelter fra KU; dybdefilosofisk praksis, også kendt som filosofisk kontemplation, udviklet med filosoffen, dr. Ran Lahav, i spidsen; de daimoniske dialoger, som den filosofiske praktiker, dr. Michael Noah Weiss, har eksperimenteret med, og som bl.a. er inspireret af den såkaldte Trilogos-metode; o.a.


Derudover trækker jeg i øvrigt på den samlede baggrund af indsigter og erfaringer, som jeg over efterhånden to årtier har opbygget i rollerne som f.eks. HR-rådgiver, ledercoach, karrierevejleder, organisationsudvikler, underviser, systemisk proceskonsulent samt workshop- og netværksfacilitator.


Som samtale- og faciliteringspraktiker arbejder jeg ud fra EMCCs 8 kernekompetencer og etiske kodeks samt DSFPs etiske retningslinjer og de 5 grundværdier, som er beskrevet i DSFPs manifest. hhv.: Undren, Dialog, Almenhed, Samhørighed og Mangfoldighed.

Det indebærer bl.a., at fortrolighed er en selvfølge, ligesom jeg forpligter mig til at agere med integritet og ansvarlighed, ikke mindst for så vidt angår grænserne for mine egne kompetencer og dermed min egen praksis. Endelig er kontinuerlig egenudvikling et omdrejningspunkt for mig, noget, jeg bestræber mig på at understøtte med f.eks. individuel supervision og løbende sparring med andre udøvere inden for det samtale- og faciliteringsfaglige felt.

Om: Tekst

"... vi kan kun lytte til sagn og ved ikke noget med vished ..."

Homer: Iliaden, Sang II, vers 486.

Om: Quote
621EBEF9-16B3-48C2-9EF4-791560B9DB26.jpe
Om: Billede
bottom of page