
"Først når det våres og jorden blir dækket af alle slags blomsters / duftende flor, kan du stige op fra mørkets og tågernes rige / og komme hid som et under for guder og menneskevæsener."
Demeterhymnen
Filosofisk Lederkonference
[ GENNEMFØRT ]
Torsdag d. 16. april 2026 på Skjoldenæsholm Slot.
* * *
ZTRONGs filosofiske lederkonference 2026 med fokus på emnet 'eksistens'. Hovedtalere: erhvervsfilosof Tommy Kjær Lassen og skuespiller Thure Lindhardt. Livemusik ved Line Ullmann og jazzguitarist Claus Boysen. Jeg stod bl.a. for en myto-filosofisk workshop under overskriften: ‘Lederskab og livsvisdom på din eksistentielle odyssé’, hvor vi tog udgangspunkt i det ældgamle, akkadiske epos om Gilgamesh, også kendt som Sha Naqba Imuru, 'Han som skuede Dybet'.

Filosofisk Lederkonference
[ GENNEMFØRT ]
Torsdag d. 10. april 2025 på Skjoldenæsholm Slot.
* * *
ZTRONGs filosofiske lederkonference 2025 med fokus på 'det egentlige'. Hovedtalere: Ole Fogh Kirkeby, Kenneth Mikkelsen og Pia Søltoft. Livemusik ved Michael Rune. Udover at have ansvar for lydanlægget stod jeg bl.a. for en myto-filosofisk workshop med udgangspunkt i eddakvadet Hávamál.

Filosofisk Filmfestival
[ GENNEMFØRT ]
Cinemateket, torsdag d. 6. februar 2025.
* * *
I UNDRINGENS ÆRA: En myto-filosofisk fortale til dukkeanimationen The Dark Crystal fra 1982. Filmen indeholder en lang række variationer over velkendte, mytisk-symbolske troper og temaer, og den undring, som ifølge bl.a. Platon og Aristoteles er selve udgangspunktet for den filosofiske refleksion, har netop en rig forhistorie i antikkens mytologiske overlevering.


Den eksistentielle odyssé
[ GENNEMFØRT ]
Gæsteforelæsning på Aalborg Universitet / 12. oktober 2023.
* * *
En ekspedition ind i krydsfeltet mellem Mythos og Logos og ud i den store undren, som de gamle, græske tænkere kaldte to thaumazein. Anliggende: Hvordan kan kombinationen af mytologiens før-refleksive symbolsprog og filosofiens abstrakt-reflekterende begrebsarbejde bane vejen for en transformativ thaumaturgi?

Filosofiske samtaler i myternes lys
[ GENNEMFØRT ]
Arrangementsrække af 4 online-sessioner / februar — maj 2023.
* * *
Mesopotamisk mytologi og kardinaldyden selvbeherskelse; den oldnordiske eddadigtning og kardinaldyden mod; homerisk heltedigtning og kardinaldyden retfærdighed; den arthurianske overlevering og kardinaldyden visdom.


